Thomas Banke trækker sig

Den tidligere borgmester i Fredericia, Thomas Banke, har af personlige årsager og familiemæssige hensyn, valgt at trække sig fra valget af ny folketingskandidat for Venstre i Fredericia-kredsen. Det sker efter en grundig tænkepause i weekenden.

Thomas Banke meddelte ellers i fredags, at han ville stille op som en af tre kandidater på Venstres opstillingsmøde på torsdag.

Der har været megen blæst omkring Thomas Bankes politiske liv.

I starten af 2013 måtte han under stor dramatik trække sig som Fredericias borgmester og byrådsmedlem efter sager om bilagsrod og afhængighed af smertestillende midler.

På sin facebook profil skriver Thomas Banke mandag aften blandet andet.

- Det er med stort vemod, men dog også ro i sindet, at jeg må trække mit kandidatur. Vemod, fordi jeg har modtaget rigtigt mange pæne ord, skulderklap og i det hele taget fået stor støtte, hvilket jeg ydmygt takker alle for, det har gjort et stort indtryk på mig, hvorfor denne beslutning ikke var let at træffe.

-Jeg er fortsat Venstremand og fæstningsdreng af hele mit hjerte, men jeg har også et liv uden for politik og det agter jeg at prioritere højest i den nuværende situation, skriver Thomas Banke.

Hele hans opslag på Facebook kan ses her:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.