Togkaos i Fredericia

Det var en ørn, som ramte køreledningerne ved Lillebæltsbroen, oplyser Banedanmark til TV. Tog og passagerer hober sig op i Fredericia og skal over bæltet i busser.

Den nedrevne køreledning har afbrudt alle togforbindelser mellem Jylland og Fyn. Busserne mellem Fredericia og Middelfart kan ikke følge med presset, så passagerne bliver forsinket og køerne vokser i Fredericia.

TV SYD har talt med en passager, som rejste fra Sønderborg i morges og klokken 17.00 var hun kun nået til Slagelse i et overfyldt tog uden service.

Ifølge Banedanmark blev køreledningen revet ned af noget så usædvanligt som en ørn, der omkom ved kollisionen. En medarbejder siger til TV2, at det ikke er usædvanligt, at fugle flyver ind i ledningerne. Ørne er dog ikke set før.