Tørkeindeks helt i top: Fare for natur-brande

Pas på med grillen, og lad ukrudtsbrænderen holde pinse-ferie. DMI har udsendt et tørkeindeks, som understreger risikoen for naturbrand.

Maj har været varm, solrig og nedbørsfattig, skriver DMI, som har lavet et såkaldt tørke-indeks.  Det har fået et ordentligt nøk opad siden sidste weekend, siger klimatolog Mikael Scharling.

I TV SYDs område er det mest tørt på den østvendte kyst. Og det kan indsatsleder Ole Olsen, TrekandBrand Fredericia/Middelfart bekræfte.

- Vi er ikke nået til regulære afbrændingsforbud endnu. Men vi opfordrer til sund fornuft, når man skal bruge ild. Det er ved at være knastørt derude, siger han til TV SYD.

DMIs tørkeindeks beskriver mængden af vand i jordvandsmagasinet, som planterne trækker væske fra.

- Typisk er tørkeindekset steget med 2 eller 3 klasser den seneste uge på grund af det fine vejr med sol, varme og stort set ingen regn, siger klimatologen Mikael Scharling. Flere steder i landet er der meget lidt vand tilbage i jordvandsmagasinet.

- Et højt tørkeindeks forøger risiko for naturbrande startet af f.eks. cigaretskod, engangsgrills eller anden uforsigtig omgang med ild, advarer Mikael Scharling.

- Så lad nu ukrudtsbrænderen få pinse-ferie, siger indsatsleder Ole Olsen til TV SYD. Og pas på.

Torsdag var der flere mindre naturbrande. Bl.a. i Fredericia – hvor en ukrudtsbrænder var årsagen.

Tørkeinddekset fra DMI
Tørkeinddekset fra DMI
Foto: DMI grafik