Transportminister på rundtur

Mandag er transportminister Pia Olsen Dyhr på rundtur i Syd- og Sønderjylland for at støtte lokale partifæller fra SF i den kommunale valgkamp.

Det sker bl.a. på og ved banegårdene i Fredericia og Esbjerg, mens hun i Vejle skal se hvordan en ny togbro over Vejle Fjord vil gå gennenm landskabet.

I Fredericia byder SF kaffe og croissanter på Fredericia banegård kl 9.15-10.15, og alle er velkomne til at komme forbi og få en snak med transportminister Pia Olsen Dyhr og SF?s borgmesterkandidat Jane Findahl.

SF-Vejles spidskandidat Lone Myrhøj møder ved 11-tiden ministeren i Brejning og går en tur i området ved Holtser Hage, hvor togbroen er tænkt skære over fjorden.

Mandag eftermiddag er transportministeren på gaden i Esbjerg, hvor hun i tidsrummet kl. 14.45 - 15.30 møder og debatterer med borgere på Banegårdspladsen sammen med Esbjergs SF-spidskandidat Diana Mose Olsen og andre SF-byrådskandidater.

Transportministeren Pia Olsen Dyhr vil gerne sætte fokus på regeringens timemodel for den overordnede togdrift, og SF i Fredericia vil drøfte muligheden for et standsningssted i Erritsø med ministeren, mens partifællerne i Esbjerg bl.a. vil høre om den seneste status på elektrificeringen af tognettet til Esbjerg.

.