Transportministeren bliver kaldt i samråd

PostDanmark flytter arbejdsopgaver til Indien. Det vækker undren, og transportministeren er derfor kaldt i samråd.

PostDanmark har flyttet statstlige arbejdspladser til Indien. Det drejer sig om regnskabsopgaver, og det koster arbejdspladser i både Fredericia og København.

Socialdemokraterne Christian Rabjerg Madsen og Rasmus Prehn har derfor kaldt transportministeren, Hans Christian Schmidt, i samråd.

 - Det er mig en gåde, at regeringen med den ene hånd flytter statslige arbejdspladser ud i landet, og med den anden hånd sender arbejdspladser til Indien. Jeg håber, at transportministeren i forlængelse af samrådet vil indlede en dialog med ledelsen i PostDanmark med henblik på at omgøre beslutningen”, siger Christian Rabjerg Madsen.