Trecifret millioninvestering til Fredericia

Fredericia Byråd har godkendt et salg af en 500.000 kvadratmeter stor grund til en værdi på 100 millioner kroner. Grunden skal huse et nyt transport- og logistikcenter.

En 500.000 stor grund ved Taulov er seneste skud på stammen i en stor investering i et nyt transport- og logistikcenter.

Centeret skal stå for sammenkoblingen mellem skibsfragt og landstransport i trekantområdet og får navnet Taulov Dryport. Investeringen kommer fra et nyt samarbejde mellem pensionsselskabet PFA og ADP, der ejer og driver Fredericia Havn. I forvejen har de investeret i et 200.000 kvadratmeter stort areal.

Ejendomsdirektør i PFA Michael Bruhn fortæller om den 1,5 til 2 milliard store investering ved Fredericia.

- Den nye grund med direkte placering op ad jernbanen i Taulov lige ved siden af vores eksisterende areal betyder, at vi sammen med PFA kan realisere vores ambitiøse strategi om etableringen af moderne lager- og logistikdomiciler til den danske transportsektor, siger adm. direktør i ADP A/S, Niels Skeby, i en pressemeddelelse til TV SYD.

Det nye center skal blandt andet stå for omladningen af gods fra skib til lastbil og skal ifølge PFA bidrage til at transportsektoren kan følge med danskernes stigende handel på nettet.

Den nye investering er en del af en samlet investering fra PFA og ADP på mellem 1,5 og 2 milliarder kroner over de næste ti år.