TV der bevæger dig

Tredje jordskred rammer Fredericias vold

Nu tager voldmester kontakt til geologer for at høre, hvad der kan gøres.

00:23

Voldmesteren hos Fredericia Museum, Mikael Holdgaard Nielsen, er afventende. Lige nu ved han ikke, hvad der skal ske. Video: Jørgen Guldberg, TV SYD

Fredericias vold ved Østerstrand er blevet ramt af endnu et jordskred. Det er det tredje indenfor en uge.  

Efter de to første jordskred blev der fjernet store mængder jord og ler, men det har ikke været nok til at holde på jorden og mudderet.

I hvert fald mener Mikael Holdgaard Nielsen, der er voldmester hos Fredericia Museum, at de nu må lade naturen gå sin gang. For de foranstaltninger, som de lavede efter de første to jordskred, var ikke nok.

- Vi forsøgte at afværge det ved at fjerne de her jordpukler. Det troede vi egentlig kunne gøre det. Men jorden arbejder stadigvæk. Nu tager jeg så kontakt til to geologer for at høre, hvad vi kan gøre ved det. Og om vi overhovedet skal gøre noget, fortæller han.

Det er den store mængde af nedbør, der påvirker volden i Fredericia ved Østerstrand. Alene i Fredericia Kommune er der faldet 142 mm regn i februar måned.

Til sammenligning er gennemsnittet normalt 42 mm for måneden.

Læs også Regn får vold til at slå revner

Mest sete på tvsyd.dk