Udvalgte familier får hjælp

Både til julen - og til tiden efter.

72 udvalgte børnefamilier i Fredericia får en fødevarepakke op til jul fra Frelsens Hær og Apostolsk kirke.

Fødevarepakken indeholder flæskesteg, ris, mel, pålæg, margarine, slik og noget legetøj.

Familierne bliver også tilbudt at deltage i forskellige lejre for børn og forældre. Disse lejre er ofte den eneste ferie, disse familier har mulighed for at holde.

Derudover bliver familierne tilbudt undervisning i eksempelvis økonomi, og de bliver rådgivet om økonomi og gældssanering.