Ulovligheder på hver 3. knallert

Byens knallertkørere skulle se sig over skuldrene her til morgen. Hver trejde køretøj var ulovligt, viste en politirazzia, som TV SYD var med på. Opdateret.

33 knallerter ud af de i alt 94 køretøjer, politiet nåede at stoppe, var ulovlige. Yderligere blev en knallert beslaglagt.

Det viser resultatet af morgenens knallert-razzia.

Hurtigere end loven tillader

Politiet har i dag været på gaden i Fredericia bevæbnet med rullefelt og motorcykelbetjente for at fange byens knallertbøller.

Razziaen foregik i det centrale Fredericia, hvor motorcykelbetjente stoppede potentielt ulovlige knallerter.

Derefter rykkede de videre til EUC Lillebælt. Her var de også parat til at smide knallerter op på rullefeltet for at teste, om de kørte hurtigere end loven tillader det.

50 gange farligere

Det er 50 gange farligere at køre på knallert end i bil.

Og de 15 til 17 årige tegner sig for hvert tredje af de alvorlige ulykker på knallert.

Men der er sket et fald i antallet af ulykker:

I 2008 kom 164 alvorligt til skade i fjor kun 109.

6 unge blev dræbt ved knallertulykker i 2008 - i fjor faldt tallet til tre.

155 kom lettre til skade i 2008 - det tale faldt sidste år til 80.

Alt i alt et fald i ulykker fra 325 til 192 - og ikke 195 som står på skærmen nu.

Konfiskation anden gang

Anders Rosbo, direktør for Rådet for Sikker Trafik, tror, at det er politiets bedre metoder - og strengere lovkrav, der har en effekt.

- Men det er ikke godt nok endnu. Derfor må jeg advare mod at sætte alderen for knallert-kørere ned til 15 år, som der er tale om nu, sagde han til TV SYD.

Det er især politiet mulighed for at konfiskere en ulovlig knallert, hvis det er anden gang, køreren stoppes på en ulovlig knallert, som Anders Rosbo tror på virker.