Unge mænd tog på egen bridgewalking

Politiet hentede natten til torsdag seks unge mænd ned fra den gamle Lillebæltsbro. De var kravlet op på bridgewalking-trappen og taget på natteudflugt oven på broen. De bliver nu sigtet for ulovlig indtrængen.

En bilist så kl. 3.40 de unge mænd set vandre rundt på toppen af broen og alarmerede politiet, skriver TV2 Fyn.

Mændene er fra Fredericia og mellem 17 og 21 år. De gik stadig rundt på broen, da politiet ankom kort efter. Ifølge politiet havde de ikke sikkerhedsudstyr på.