Vejarbejder bakket ned af gravemaskine

En 38-årig mand fra Fredericia blev i formiddags hårdt kvæstet i en arbejdsulykke.

Den 38-årige arbejdede i krydset mellem Egeskovvej og Indre Ringvej i det nordlige Fredericia, da han blev bakket ned en af gravemaskine. Den 38-årige mand fik benet ind under gravmaskinen og blev indlagt med alvorlige kvæstelser.

Politiet kender endnu ikke omfanget af mandens kvæstelser.

Arbejdstilsynet er i gang med at undersøge forløbet omkring ulykken.