Villa brændt i Fredericia

I Fredericia er en villa brændt på Havepladsvej i den nordlige del af byen. Politiet tror, branden er påsat.

Fredericia Brand og Redning blev alarmeret ved midnats-tid, og der var ikke meget at gøre, da brandbilerne nåede frem. Huset stod i lys lue. Beboerne var bortrejst, og der var kun materielle skader. Men de blev voldsomme. I dag står kun murene tilbage.

Politiets teknikere skal undersøge stedet for at finde ud af, hvordan branden er opstået. Den er formentlig påsat, siger politiet.