Voldtægtsdømte kræver stor erstatning

Tre drenge, der blev uskyldigt dømt for voldtægt, har fået erstatning. Men nu kræver de mere.

Det var en 15-årig pige, der påstod, at tre drenge havde voldtaget hende på et toilet på Fredericia banegård.

Det blev de dømt for, og de tre nåede at sidde 14 måneder i fængsel, før sagen blev taget op af klageretten.
Her blev de frikendt, hvorefter de fik ca. 400.000 kr. i erstatning.

Men nu kommer sagen i byretten i Kolding igen.

Drengenes advokat har nemlig på drengenes vegne bedt om, at erstatningen bliver markant større.