TV der bevæger dig

6 retter vi laver i Danmark, som du (måske) ikke vidste var tyske

I anledningen af Genforeningen 2020 har vi samlet seks retter og madvarer, som vi laver i Danmark, der efter sigende eksisterede i Tyskland før, at de kunne findes i de danske hjem.

Currywurst, Bratwurst og Schwarzwälder Kirschtorte. Tyskland er berømt for mange retter og madvarer, men der er lige så mange ting, som de (måske) ikke er helt berømte for. Når man taler om Genforeningen 2020, så taler man også om et historisk samarbejde mellem Danmark og Tyskland. Så i anledningen af Genforeningen 2020 sætter vi fokus på dette samarbejde mellem landene. Derfor har vi samlet en liste over seks retter og madvarer, som vi laver i Danmark, der efter sigende eksisterede i Tyskland før, at de kunne findes i de danske hjem.

 

1. Bratkartoffeln/brasekartofler:

Bratkartoffeln er en velkendt kartoffelret i Tyskland. I Danmark kalder vi det brasekartofler (eller brasede kartofler). Nogle gange varierer vi brasekartofler lidt, og laver den velkendte ret: biksemad. Begge retter består af løg og kogte kartofler, som blandes og steges på en pande. Hertil kan man kombinere den danske og den tyske ret med kødstykker, hvilket giver retten noget ekstra fylde. Det er bare en klassiker.

Haps!

 

Læs også 8 steder du skal besøge, hvis du interesserer dig for Genforeningen 1920

 

2. Brezel:

Siden 1400-tallet er Brezel (også kaldt Pretzel) en del af de fleste bageres sortiment i Tyskland. Brezel er et kringleformet bagværk. Den består af en hvededej med en brun overflade og det karakteristiske ved den er, at den er toppet af med groft salt, hvilket gør kringlen sprød og lækker. Kringlen er meget populær i Tyskland og USA, hvor den sælges i de fleste bagere og supermarkeder. I Danmark har du måske set den i din lokale bager, men den findes også i en anden form, nemlig som en saltstang. Saltstænger er en tyndere og mere knasende variation af en Brezel, som er den mest populære form for Brezel i Danmark.

Man kan godt forstå, at Brezels er så populære i hele verden!

 

3. Kålpølsen:

Mange kender den fra den traditionelle sønderjyske nytårsmenu, som består af grønlangkål, hamburgerryg og kålpølser. Men kålpølsen, som faktisk ikke indeholder kål, er oprindeligt fra Tyskland. Mange tyske slagtere slog sig ned i Sønderjylland i perioden 1864-1920. I mange år efter Genforeningen var det tysksindede, der stod for slagterhåndværket i den sønderjyske landsdel. Derfor har Genforeningen i 1920 blandt andet medbragt, at sønderjyderne i dag stadig spiser den tyske pølse.

Vi er i hvert fald store fans af den lækre pølse!

 

4. Skipperlabskovs: 

Okse- eller kalvetykkam, letsaltet kogeflæsk, løg, kartofler, laurbærblade og peberkorn giver tilsammen en variant af retten skipperlabskovs (eller labskovs). Retten, som er kendt for at være sømandsmad, er blevet en mere populær ret i det seneste årti. Men hvor stammer den fra? Englænderne mener, at det er en nordisk ret. Den norske ordbog beskriver, at den kommer fra England, og i den danske ordbog står der, at den kommer fra Nordtyskland. I Tyskland mener man, at retten kommer fra England.

Ingen vil tage ejerskab for retten, men i Danmark mener vi åbenbart, at labskovs stammer fra Nordtyskland.

Læs også 10 sjove fakta om Genforeningen 1920

 

5. Brunsviger:

På Fyn blev der solgt brunsviger under navnet 'brunsviger' i 1829, og kagen er kendt for sin fynske popularitet. Men er Brunsvigeren overhovedet dansk? Tidligere museumsdirektør på Københavns Bymuseum, Bi Skaarup siger, at der i Tyskland kendes et bagværk ved navn ’Braunschweiger Dickkuchen’ fra 1800-årene, som ligner den danske brunsviger så meget, at hun mener, at det uden tvivl må være den samme kage. Derfor kan det siges, at brunsviger formentligt, som så meget andet, er af tysk oprindelse.

Ligegyldig hvor den stammer fra, så er den bare utrolig lækker.

 

6. Fastelavnsbollen:

Fastelavnsbollen er en ældre traditionel spise i Danmark, men fastelavnsbollerne stammer sandsynligvis fra Tyskland. I 1600-tallets Tyskland kaldte man dem for Heisswecken eller Heetwege. Da spisen så blev transporteret nord på, over grænsen til Sønderjylland, blev navnet Heetwege naturligt omdannet til Hedvig. Dette var bollens betegnelse i århundreder i det sønderjyske.

Den søde bolle har længe haft en stor popularitet i Danmark omkring fastelavn, og det forstår vi virkelig godt. Nam!

 

Mest sete på tvsyd.dk