Genforeningen i 1920 har haft en vigtig betydning for Danmarks historie, og derfor markerer vi Genforeningen 2020. Historien har mange store øjeblikke som f.eks. kong Christian den 10.'s ridt over den gamle grænse ved Kongeåen og afstemningerne i zone 1 og zone 2. Men der er faktisk også en gruppe mennesker som har haft en vigtig betydning for den gribende historie om Sønderjyllands genforening med Danmark. Vi har derfor samlet otte vigtige personer i Genforeningens historie, som man bør kende til.
H.P. Hanssen
H.P. Hanssen var de danske sønderjyders førstemand. Man kan kalde ham ’arkitekten’ bag Genforeningen i 1920, og han fik vedtaget Aabenraa-resolutionen på Folkehjem i Aabenraa. Aabenraa-resolutionen handlede om, at få Sønderjylland tilbage til Danmark. Resolutionen bestemte, at der skulle være en zone i Nordslesvig, hvor man skulle stemme under ét samlet hele. Dertil mente man, at der skulle være en zone længere sydpå, hvor man kunne stemme kommunevis. Dette betød at grænsen blev trukket lige nord for Flensborg, ved Clausens-linje. Den 16. - 17. november 1918 var afgørende datoer i historien om Genforeningen. Det var i disse dage, at den Nordslesvigske vælgerforenings bestyrelse og tilsynsråd mødtes på Folkehjem i Aabenraa. Efter vælgerforeningens møde var der et stort offentligt møde, hvor over 300 personer mødte op for at høre, hvad der var blevet besluttet. Her holdt H.P. Hanssen sin store tale. hvor han kunne fortælle, at sønderjyderne kunne se frem til at blive en del af Danmark igen.
C.Th. Zahle
Carl Theodor Zahle var en dansk politiker og statsminister. Han var regeringsleder under 1. Verdenskrig, og han formåede at samle en kreds af betydelige politiske personligheder, som ville tilgodese de mindre velstillede dele af den danske befolkning i denne periode. Da det kom til genforeningstiden i 1920, accepterede regeringen afstemningsresultatet og dermed grænsedragningen. Zahle nægtede dog at udskrive valg på grænsespørgsmålet, hvilket medførte at kong Christian den 10. afskedigede regeringen. Dette udløste den berømte Påskekrise.
H.V. Clausen
Den danske historiker Hans Victor Clausen offentligghorde i 1891 "Landmandsbogen", som indeholdt et kort, hvor han havde tegnet en delingslinje. Denne linje var sat ud fra en række undersøgelser, som Hans Victor Clausen havde lavet i Nord- og Sydslsvig. Ud fra hans undersøgelser tegnede han en grænse ud fra, hvor befolkningen var overvejende dansk og overvejende tysk. Den 17. november 1918 mødtes Den Nordslesvigske Vælgerforening og vedtog Aabenraa-resolutionen. Her krævede man en folkeafstemning i Nordslesvig, hvor man skulle stemme som én enhed i hele zonen. Grænsen mellem zone 1 og zone 2 blev sat i forhold til Clausen-linjen.
Lille Johanne
Johanne Martine Klippert er navnet på den lille pige, som kong Christian den 10. red sammen med på sit ridt gennem det genforenede Sønderjylland. Mange ser tilbage på dette, som et symbol for Genforeningen. Historien fortæller, at Johanne rækker kongen to blomster under hans meget berømte ridt i Christiansfeld. Da Johanne overækker blomsterne til kongen, spørger han hende, om han må tage hende med på rideturen. Hertil svarer Johannes mor "Ja" efter noget tøven. ”Vil du med til København” spurgte kongen Johanne. Lille Johanne svarede dog ”Nej, jeg vil blive hos min moder”. Johannes familie fik efterfølgende flere gange besøg af kongen, når han var i området.
Kong Christian den 10.
Christian den 10. var søn af Frederik den 8. og Louise. Han var konge af Danmark fra 1912. Han blev konge under kritiske forhold, nemlig i en krigstid. I 1914-18 støttede han neutralitetspolitikken i 1. Verdenskrig, og han stillede sig på folketingsparlamentarismens grund under Statslånskrisen i 1919. Han havde dog faktisk en voksende utilfredshed med regeringens sønderjyske politik, hvilket fik ham til at konspirere mod en afstemningsgrænse. Så da Genforeningen kom i 1920, markerede han det med et ridt gennem Sønderjylland, hvilket han stadig huskes for den dag i dag. Kong Christian den 10. var en rytterkonge. Dette gjorde, at han valgte at ride det meste af turen langs den gamle grænse ved Genforeningen i 1920 i stedet for at køre i hestevogn.
Jomfru Fanny
Jomfru Fanny, hvis rigtige navn var Franziska Caroline Elise Enger, blev født i Mecklenburg, og blev som spæd ført til Aabenraa. Hun arbejdede som syerske, men efter en svær sygdom efterlod det hende "synsk". Hun forudsagde i 1837 udfaldet af Treårskrigen, og efterfølgende spår hun om krigsnederlaget i 1864. Hun fremsagde til den danske befolkning i Sønderjylland, at Nordslesvig igen ville blive en del af det danske kongedømme. Hun spåede også, at kong Christian den 10. ville ride over grænsen på en hvid hest. Hun blev efterfølgende et symbol på de dansksindedes håb om Genforeningen i Sønderjylland.
Grev O.D. Schack
I 1890’erne begyndte den nationale kamp om jorden. Den gik ud på, at man ville sikre fra tysk side, at mest mulig af Sønderjyllands landbrugsjord kom i tyske hænder. Fra dansk side skulle man selvfølgelig gøre noget imod dette. Derfor oprettede man i 1913 Landeværnet. Det var en forening, som gik ud på, at man lovede hinanden ikke at sælge jord til tyskere. En af hovedpersonerne i dette var sekretæren Grev O.D. Schack fra Schackenborg, som tog rundt og agiterede for Landeværnet. Du kan se videoen om Grev O.D. Schack nedenfor.
Hans Andersen fra Kongsbjerg
Efter Genforeningen i 1920 fik man igen en kamp om jorden, da den tyske side, under landbrugskrisen midt i 20’erne, grundlagde Kreditanstalt Vogelgesang. Det var en tysk kreditforening, som blev oprettet i 1926. Det blev oprettet med henblik på at udlåne tyske statsmidler til tyske landmænd i Sønderjylland, så de kunne opkøbe jorden. Det danske modtræk mod dette var Foreningen Landeværnet, som Hans Andersen fra Kongsbjerg var formand for. Denne forening gav billige lån til danske landmænd, så de kunne blive på deres gårde.
Du kan se vores hundrede ét-minuts film om Genforeningen her: https://genforeningen.tvsyd.dk/.
