Bertel Haarder i topform: Det skal vi lære af Genforeningen

Bertel Haarder havde en travl mandag med ikke færre end fire taler til fire afstemningsfester.

Et fyldt forsamlingshus. De rød-hvide farver, faner, valgplakater og historiske billeder, der pryder væggene. Og så selvfølgelig fællessang. Overalt i hele landet er der indbudt til Afstemningsfest i anledningen af, at Sønderjylland stemte sig tilbage til Danmark. Mandag er det præcis 100 år siden, at omkring 100.000 bevægede til ned i forsamlingshusene for at stemme enten tysk eller dansk.

Hovedtaleren fire forskellige steder i det sønderjyske er folketingspolitiker Bertel Haarder, Venstre, der er født i Sønderjylland.

Klokken 13.30 begyndte det første arrangement, og så var det eller videre til de næste. Søndag har allerede budt på to taler i anledningen af 100-året.

- Det giver i den grad mening at mindes det, der skete for 100 år siden. Det er den eneste sejr i danmarkshistorien, og det var en sejr, hvor det var folks sindelag, der var afgørende. Vi fik flyttet en grænse efter sindelag og ikke med militære erobringer. Det er der rigtig mange, der kan lære af i vore dage, siger Bertel Haarder til TV SYD, da vi fanger ham i forsamlingshuset i Bredebro, som er dagens første stop i et tæt pakket program.

En tale med udgangspunkt i tabet

Fire arrangementer betyder også fire taler. Taler, som skal omhandle ’den store tragedie, der gik forud for Genforeningen’, fortæller Bertel Haarder.

 - 30.000 sønderjyder blev indkaldt til militærtjeneste under 1. Verdenskrig. 6.000 gik til i skyttegravene, og ligeså mange blev invalide. De betalte prisen for, at familierne kunne blive og være med til at stemme, siger han.

Han glæder sig over, at så mange deltager i fejringen af Genforeningen, og at landet går så meget op i det.

- Det er virkelig værd at fejre, og det er også på tide, at alle skolebørn lærer om, hvad der skete i 1864, og hvor dumt det var, det den danske regering gjorde dengang. Og så hvordan det heldigvis gik godt igen, siger Bertel Haarder.

Han understreger, at Genforeningen ikke fejres som en provokation overfor tyskerne i Sønderjylland. Tværtimod. Vi skal lovprise mindretalsordningerne – både danskerne syd for grænsen og tyskerne nord for grænsen, og som blev bygget op efter grænseflytningen, mener han.