Grænse-pendler kaldte hun sig. Med et brændende dansk/tysk pendlerkort i lommen og en familie som boede på begge sider af grænsen, har Nora Sina en identitet som stråler af grænseværdier. Passet var dansk, men rødderne var tyske. Det er et liv fyldt med mindretalsfortællinger og flersprogethed.
- Det fede ved at kunne begge sprog og bo i grænselandet er, at man kan tage det bedste fra begge verdener, siger Nora Sina med et grin.
Nora Sina, 26 år, læser sin kandidat i Statskunstskab på Københavns Universitet. Hun er pt. på barsel med sin danske kæreste. Nora kommer fra Sønderjylland, hvor hendes familie stadig er bosat. Hun har gået i tysk børnehave i Feldsted, tysk skole i Gråsten og Sønderborg, og på det tyske gymnasium i Aabenraa.
- Jeg føler, at jeg har været i den fede ’kombi’ i mindretallet. Jeg er ligesom kommet i danske kredse, hvor jeg har spillet håndbold og fodbold i danske klubber, men er gået på mindretalsskoler. Så vi har ikke været sådan helt mindretalsisoleret som det godt kan ske nogle gange.
Nora Sina spiller håndbold i, hvad hun selv kalder, en mindretals/sønderjysk håndboldklub i København ved navn "SG MOJN". Noras mor er en del af mindretallet, men hendes far er tysker. Dette har betydet, at Nora måtte rejse meget over grænsen for at spille håndbold og besøge familie og venner.
- Jeg har været en form for grænsependler.
Den danske og tyske kultur i barndomshjemmet
I Noras barndomshjem talte de både tysk og sønderjysk. På grund af hendes families kulturelle blanding føler Nora sig både som dansk og tysk.
- Det fede ved at kunne begge sprog, og bo i grænselandet er, at man kan tage det bedste fra begge verdener. Jeg elsker når tingene bliver mixet, så man ikke lever parallelt, men man kan godt tænke sammen.
- Det er sjovt fordi jo mere, at jeg fysisk og mentalt er kommet væk fra grænsens mindretal, på den måde, at jeg er flyttet derfra og ikke til hverdag er en del af det, jo mere går det op for mig, hvor både fedt og vigtigt at det egentlig er. Det gjorde jeg ikke som barn, siger Nora Sina.
- Man kan sætte sig ind i flere kulturer og være en del af flere kulturer. Nu er jeg lige blevet mor i september, og jeg skal uden tvivl snakke tysk med min datter og prøve at give det videre, selvom hun ikke kommer til at vokse op som en del af det.
Hun er ved at anskaffe sig et tysk pas, fordi hun mener, at passet har en følelsesmæssig værdi. Denne værdi er blandt andet grundet i, at hun generelt kun har haft positive oplevelser med at være en del af mindretallet. Men alt har ikke kun været nemt.
- Nede i den lokale landsby, hvor man var den eneste fra mindretallet, kunne det godt være lidt svært. Jeg spillede fodbold i Kværs, og som barn kunne det godt være svært at forklare de andre børn, hvorfor man ikke lige gik på den samme skole som dem. Som 12-årig vil man gerne være ligesom alle andre og passe ind. Så det kunne godt være lidt besværligt at forklare andre 12-årige om mindretalshistorien. Det var ikke et problem, men jeg kan huske, at jeg skabte min egen fortælling, faktisk et lille foredrag, om mindretallet.
Forholdet mellem Danmark og Tyskland
Fortællingen om mindretallet handler også om forholdet mellem Danmark og Tyskland. Nora Sina mener, at forholdet mellem landende er godt, men hun mener også, at landende kunne arbejde mere på deres fælles værdier. Hun siger, at Danmark og Tyskland står for noget helt specielt som hænger sammen med fortællingen om genforeningen og grænselandet.
- Man har i Danmark en fortælling om, at man kan have mindretal, og at grænser ikke betyder så meget længere. Man kan have flersproglighed. Det er symbolsk!
Hun mener, at specielt Danmark desværre sender nogle lidt pinlige signaler, når de opsætter et vildsvinehegn og en grænsekontrol.
- Det er meget mod den ånd, som jeg synes mindretallet og grænseområdet står for, hvilket er muligheder og fællesskab.
Genforeningen 2020 og det tyske mindretal
Men hvad mener Nora Sina fra det tyske midnretal egentlig om fejringen af Genforeningen 2020?
- Fejringen af Genforeningen 2020 er lidt en anden ting som mindretalsborger, fordi man rent historisk ikke bliver genforenet. Det er en anden sag, når man ikke er pure dansk, men jeg synes, at den del skal man huske at fortælle. At mindretallet opstår dér. Det er sindssygt fedt og vigtigt at man sætter fokus på genforeningen, fordi mindretallets historie også bliver fortalt.
- Der er nogen fra mindretallet der synes, at man skal kalde det en venskabsdag i stedet, men jeg synes ikke, at det handler så meget om ordkløveri eller om det er en dansk, tysk eller kongelig dag. Det er lidt synd, at det skal gå op i sådan nogle ting i stedet for bare at sige - hey nu har vi et år, hvor vi har mulighed for at fortælle historien - Vi har mulighed for at fortælle flertalsdanskerne og flertalstyskerne om, hvad der sker dernede i dag og for 100 år siden.
Nora Sina skal selv deltage i flere genforeningsarrangementer i både København og i Sønderjylland, og hun har købt bogen ”Sigurd Barrett fortæller om genforeningen”, som hun vil bruge til at lære hendes datter om genforeningshistorien og dét at være en del af mindretallet.
