TV der bevæger dig

Unge i Sønderjylland er mere historisk bevidste end man tror

De unge er faktisk meget oplyste omkring Genforeningshistorien, og de er fuldt ud bevidste om, at der findes et dansk og tysk mindretal i Danmark.

Sønderjyllands ungdom er meget bevidste om, hvad Genforeningen handler om.

Aabenraa Statsskole markerer Genforeningen 2020 med forskellige arrangementer og udstillinger. Her ses de danske og tyske valgplakater fra 1920, som hænger på skolens gange. Foto: Tina Hansen // TVSYD

Aabenraa Statsskole er blot en af de ungdomsuddannelser, som har et ekstra fokus på Genforeningen i 2020. Foto: Tina Hansen // TVSYD

1 af 3

Identitetskrise, livsglæde og fremtidsmålrettede. Det er, hvad man kan karakterisere som ’ungdom anno 2020’.

De unge hører ofte deres forældre og bedsteforældre fortælle historier, som starter med ”I mine unge dage”. Men de voksne kan til tider komme i tvivl. Sætter de unge egentlig pris på fortiden og historien?

- Vi er specielt opmærksomme på landsdelens historie, fordi det er en del af vores egen historie, siger Nikoline Baden Leisner, 17 år.

Når Genforeningen 2020 markeres i hele Danmark, er det ikke kun personer, som har haft begivenhederne tæt på kroppen, som følger med i historierne.

Vi sætter fokus på Genforeningen, fordi det er vigtigt, når vi bor i grænselandet.

Lone Mailandt-Poulsen

Når der tales om Genforeningen, er der faktisk en stor befolkningsgruppe, som ikke får ret meget opmærksomhed. Nemlig de unge. Fordi hvor meget ved de unge egentlig om Genforeningen?

18-årige Caroline Dittweiler, som går i 2.g på Aabenraa Statsskole, kender i hvert fald Genforeningshistorien:

- Det handler om, at der har været krig mellem Preussen og Danmark, og derfor blev landegrænsen rykket frem og tilbage. Grænsen lå ved Kongeåen, fordi Preussen havde vundet krigen ved Dybbøl, men i 1920 skulle danskerne og tyskerne stemme om, hvor grænsen skulle ligge.

- Jeg vidste det mest basale omkring Genforeningen, inden der kom fokus på det i 2020, som eksempelvis det danske og tyske mindretal, kong Christian den 10. der red over grænsen, og at afstemningerne i 1920 flyttede grænsen fra Kongeåen og ned til der, hvor den er nu, siger Nikoline Baden Leisner.

 

Bevidstheden om et dansk-tysk mindretal

En helt almindelig samtale med de unge viser, at de er utrolig oplyste omkring Genforeningen. De er fuldt ud bevidste om, at der findes et dansk og tysk mindretal i Danmark, hvilket blandt andet hænger sammen med grænsedragningen omkring 1920.

- Jeg er en del af det danske mindretal i Sydslesvig, så Genforeningen betyder noget særligt for mig.  Som en del af det danske mindretal har man noget, der hedder en ”bindestregsidentitet”. Det handler om, at man er en del af to lande, to sindelag og to kulturer. Jeg føler mig ikke mere dansk eller tysk, siger Caroline Dittweiler, som fortæller om sin tid i en dansk folkeskole i Tyskland. Her lagde man stor vægt på at lære eleverne om mindretallets historie.

- Jeg er bevidst om, at der er et tysk mindretal, specielt i vores landsdel. Der er jo også tyske skoler, børnehaver og gymnasier, som man støder på i sin hverdag, fortæller Nikoline Baden Leisner.

Tyskland er en hel naturlig del af de unges hverdag. Når man er opvokset i Sønderjylland, er man ofte meget bevidst om, at der er et tysk mindretal og en tysk kultur. Det er noget, som man helt naturligt interagerer med i sin hverdag.

- Det er lidt blandet, om andre unge er bevidste om det danske og tyske mindretal, men jeg føler, at de er mere bevidste om historien bag mindretallene i Sønderjylland end i Tyskland. Vi skulle blandt andet rundt med klassen og høre om Genforeningshistorien. Der kendte mine klassekammerater allerede historien, men jeg tror helt klart, at mine klassekammerater har fået en større forståelse for, hvad Genforeningen går ud på, efter at vores skole er begyndt at fokusere på historien her i 2020.

Læs også Nora Sina: "Jeg skal uden tvivl snakke tysk med min datter"

Et mere nuanceret blik på Genforeningen

Netop skoleundervisningen er et vigtigt "videns-redskab" for Genforeningen, hvor man netop i år har et stort fokus på historien. Det er specielt skolerne i Syd- og Sønderjylland, som kan føle et ansvar for at fortælle historien om 1920. 

- Vi sætter fokus på Genforeningen, fordi det er vigtigt, når vi bor i grænselandet. Det betyder noget for den identitet, der er i Sønderjylland, siger Lone Mailandt-Poulsen, rektor på Aabenraa Statsskole.

En af de skoler er Aabenraa Statsskole. De markerer 100-året for Genforeningen med forskellige arrangementer og undervisningsforløb, som involverer eleverne i Genforeningshistorien. 

- Genforeningen, som historisk begivenhed, er vi i gang med at markere. Det gjorde vi blandt andet til vores Åbent Gymnasium arrangement. Vi markerer også det dansk-tyske venskab, hvor vi samarbejder med flere skoler over grænsen og det tyske gymnasium i Aabenraa, siger Lone Mailandt-Poulsen og fortæller, at alle elever arbejder med temaet på forskellige måder og i forskellige fag.

100-året er todelt

Aabenraa Statsskole fejrer faktisk selv 100-års jubilæum i august 2020. Statsskolen blev grundlagt i tyske lokaler ved Genforeningen i 1920. Derfor har Aabenraa Statsskole en særlig forbindelse til Genforeningen, når de i fællesskab markerer 100 år til sommer.

- Vi markerer 100-året for Genforeningen på mange måder, men vi kan også selv fejre 100 år. Aabenraa Statsskole blev nemlig grundlagt i 1920 i en tidligere tysk realskoles bygninger, siger Lone Mailandt-Poulsen.

Du kan se vores 100 1-minuts film om Genforeningen på TVSYD.dk.

 

Mest sete på tvsyd.dk