Genforeningen

1920 - 2020

Velkommen

TV SYD markerer Genforeningen 2020

I år 2020 er det 100 år siden, at Sønderjylland og Danmark blev genforenet, efter at Sønderjylland havde tilhørt det tyske herredømme. Genforeningen bliver markeret i hele Syd- og Sønderjylland, og TV SYD er med.

Her på siden kan du læse alle vores historier om Genforeningen 2020, tilmelde dig talkshows med Søren Vesterby og se TV SYDs 100 film om Genforeningen.

Redaktionen anbefaler:

Genforeningen LIVE

I løbet af foråret 2020 turnerer TV SYD med talkshowet Genforeningen LIVE, hvor vi vækker Genforeningen til live med et underholdende show.

Kom og oplev journalistik fra scenekanten i syv forskellige talkshows, når vært Søren Vesterby inviterer spændende mennesker på scenen til et væld af historier tilsat video på storskærm, musik og skuespil.

Showet løber af stablen hver måned fra januar til juli og er produceret med støtte fra Region Syddanmarks Kulturpulje.

Artikler om Genforeningen

Genforeningen fortalt gennem 100 film

TV SYD viser i anledning af 100¬året for Genforeningen ikke færre end 100 film, hver på ét minut, med nedslag i historien fra dengang. Hver af de 100 film handler om ét emne, som havde en betydning for Genforeningen i 1920. Det er beretningen om markante skikkelser fra tiden som for eksempel politikeren H.P. Hanssen, sønderjydernes førstemand, og lille Johanne, der blev løftet op på kong Christian den 10.s hest. Der er også fortællingen om de franske alpejægere, Dannevirkebevægelsen og det frisiske mindretal. Og det er forklaringen på, hvad Dannebrog¬stellet og Isted¬løven symboliserede. I de 100 film er der fundet plads til alle de små detaljer, som tilsammen havde en politisk, symbolsk eller rent praktisk betydning for Genforeningen.

Filmene er blevet til med økonomisk støtte fra TV SYDs støtteforening, ClubSyd.

Hver aften fra 13. januar til 22. juli viser TV SYD en ny film i 22-nyhederne. Du kan også se eller gense alle de 100 film om Genforeningen her.

Redaktionen anbefaler:
Genforeningen er støttet af alle otte TV 2 Regioner

Hvad er Genforeningen?

I 1920 blev den dansk-tyske grænse flyttet fra Kongeåen nær Kolding til syd for Kruså. Dermed blev Sønderjylland genforenet med resten af Danmark, og byer som Sønderborg, Tønder, Aabenraa og Haderslev hørte igen til det danske kongerige.

Danmark tabte Sønderjylland til Tyskland efter krigen i 1864, men en stor del af befolkning i det nu tyske Sønderjylland følte sig danske og ønskede, at Sønderjylland kunne blive genforenet med resten af Danmark igen.

Efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrig kom en genforening af Sønderjylland og Danmark på tale, og i februar og marts 1920 var der afstemninger i Sønderjylland om, hvor den dansk-tyske grænse skulle ligge. Resultatet blev, at den dansk-tyske grænse blev flyttet 50 kilometer sydpå, lige syd for Kruså, så Tønder, Sønderborg og Aabenraa igen tilhørte Danmark. I maj 1920 overtog det danske militær kontrollen med området, og den 10. juni 1920 red kong Christian 10. over den tidligere dansk-tyske grænse ved landevejen mellem Kolding og Christiansfeld.

Artikler om Genforeningen

Derfor markerer TV SYD 100-året for Genforeningen

I år er det 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Begivenheden er værd at markere, fordi den rummer så meget historie og på mange måder trækker tråde op til det Danmark, vi lever i her 100 år efter. Da kong Christian den 10. i triumf kunne ride over grænsen nord for Christiansfeld i juli 1920, skete det efter en stor afstemning, hvor borgerne i Slesvig kunne vælge, hvilket land de ønskede at høre til. Grænsen blev draget af en international kommission, der lyttede til vælgerne og tog mange hensyn. Derfor slår grænsen nogle krøller, som kun giver mening, når man kender historien bag.

Alle disse historier og mange andre vil TV SYD fortælle gennem hele 2020. I vores 100 korte film beskriver vi store og små nedslagspunkter om Genforeningen. Her kan man se historien om kongens ridt over grænsen, men også historien om Jomfru Fanny i Aabenraa og grænsestenen i Gram. Og meget mere. Vores syv talkshows, ”Genforeningen LIVE”, er en anden ramme for fortællingen om Genforeningen. Og hver lørdag i april, maj og juni vil vi sende direkte fra et af de mange genforeningsarrangementer i landsdelen. Vi har overvejet, om det bliver for meget. Om seerne og brugerne bliver trætte af Genforeningen. Om vi kommer til at tærske langhalm på noget, der skete for 100 år siden. Men vi er helt sikre på, at lige præcis Genforeningen er så vigtig, både dengang og i dag, at den er værd at bruge tid på. Så det gør vi. Vi håber, du vil bruge tiden sammen med os.

Betina Bendix

Direktør, TV SYD

I samarbejde med