Mange borgere er glade for grænsekontrol

Tre år med grænsekontrol gør borgerne trygge. Flere så også gerne, at der var politikontroller, når man rejser ud af landet.

På tre-årsdagen for indførelsen af grænsekontrollen, tog TV SYD fredag temperaturen hos de borgere, der ofte pendler frem og tilbage over den dansk-tyske grænse.

Her er der egentlig ikke megen tvivl. De er ikke generet af grænsekontrollen - tværtimod - den gør dem trygge.

Grænsekontrol ved Kruså på treårsdagen for indførelse af grænsekontrol.
Grænsekontrol ved Kruså på treårsdagen for indførelse af grænsekontrol.
Foto: Thomas Hoffmann-Møller, TV SYD

- Jeg synes, det er rigtig fint. Så er der mere kontrol med, hvad der foregår, synes Jan Bøje Wyke, der sammenligner de åbne grænser med en piv åben hoveddør.

- Det ville være det samme, som man nærmest pillede sin hoveddør af, fremfor at kunne låse den en gang imellem.

Åbne grænser er det samme som en piv åben hoveddør - det er ikke trygt, mener Jan Bøje Wyke fra Middelfart.
Åbne grænser er det samme som en piv åben hoveddør - det er ikke trygt, mener Jan Bøje Wyke fra Middelfart.
Foto: Thomas Hoffmann-Møller, TV SYD

Mere kontrol - også ud af Danmark

Flere ytrer ønske om mere kontrol, så rejsende ud af Danmark også bliver kontrolleret.

Finn Hansen fra Kliplev er en af dem, der gerne ser, der også kommer udrejsekontrol:

Finn Hansen fra Kliplev er ikke træt af grænsekontrollerne. Han så gerne flere af slagsen også ud af landet.
Finn Hansen fra Kliplev er ikke træt af grænsekontrollerne. Han så gerne flere af slagsen også ud af landet.
Foto: Thomas Hoffmann-Møller, TV SYD

- Jeg synes, det ville være rart med sådan en kontrol. Jeg synes, man hører meget om mange, der bliver stoppet med narko og menneskesmugling og tyveknægte, der forsvinder med stjålne varer ud af landet.

Grænsekontrol - ingen besvær

quote

Jeg synes, man hører meget om mange, der bliver stoppet med narko og menneskesmugling og tyveknægte, der forsvinder med stjålne varer ud af landet.

Finn Hansen, borger, Kliplev

Allan Christiansen bor i Kruså med sin familie, og kører mange gange om ugen over grænsen til Tyskland både for at købe ind men også for at besøge familie i Flensborg. Han er glad for kontrollerne, og synes ikke de generer eller sinker ham i dagligdagen.

- Rent privat er jeg meget glad for, at have politiet tættere på os her i området. Det giver tryghed. Når jeg kører som buschauffør for turister, så kunne jeg måske nogen gange godt undvære kontrollerne. Men for det meste kører det uden problemer, mener Allan Christensen.