De nye advarselsskilte er sat op efter flere alvorlige trafikulykker ved grænsen.
Fredag den 19. februar kørte en lastbil ind i en parkeret varevogn, der var ved at blive kontrolleret af politiet. Mandag i denne uge skete der en dødsulykke på motorvejen kort før grænsen, hvor en personbil kørte ind i en lastvogn, der holdt stille på grund af kø. Og tirsdag kørte to lastbiler op i hinanden på grund af køen ved grænsekontrollen.
De 12 skilte er sat noget længere mod syd på A7, så trafikanterne bliver advaret om risiko for kø i god tid før de når selve landegrænsen - og der er indført hastighedsbegrænsning på først 100 og derefter 80 km/t flere kilometer før grænsen.