Støjberg vil ikke gamble med at åbne grænsen til Tyskland

Ministeren afviser ønske fra fire sønderjyske borgmestre.

Udlændingeminister Inger Støjberg, Venstre, vil ikke fjerne grænsekontrollen til Tyskland. Dermed afviser hun ønskerne fra borgmestrene i Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg. Alle fire borgmestre opfordrer regeringen til at fjerne grænsekontrollen og i stedet bruge pengene til at bekæmpe kriminalitet.

quote

Det kan hurtigt ændre sig.

Inger Støjberg, Udlændingeminister.

Overfor TV SYD anerkender Inger Støjberg, at der i øjeblikket kommer meget få flygtninge til den danske grænse, men det kan hurtigt ændre sig, siger hun.  Hør ministeren her:

Inger Støjberg vil ikke imødekomme de sønderjyske borgmestre.

Tre af de fire borgmestre er partifæller til ministeren. Det er Henrik Frandsen i Tønder, Thomas Andresen i Aabenraa og Hans Peter Gejl i Haderslev. Borgmesteren i Sønderborg, Erik Lauritzen, er socialdemokrat.

Den midlertidige grænsekontrol blev indført den 4. januar og er blevet forlænget mange gange siden.