TV der bevæger dig

40 celloer på spil i Esbjerg

Hele 40 unge cello-spillere har sat hinanden stævne på Esbjerg Kulturskole og spiller sammen ved en koncert lørdag eftermiddag.

01:32

1 af 2

Det er elever fra Haderslev Musikskole, Århus Musikskole og Esbjerg Kulturskole, der i fællesskab vil arbejde med et program, der opføres til en afsluttende koncert i eftermiddag i salen på Kulturskolen, Islandsgade 50 i Esbjerg.

Cellisterne har en mangeårig tradition for at mødes, til stor glæde for både eleverne og de tre cellolærere, Trine Klüver Møller fra Haderslev Musikskole, Dorthe Rolff fra Århus Musikskole og Peter Oest fra Esbjerg Kulturskole.

Et af værkerne til træffet er "Cello Cabana". Stykket er blevet spillet ved tidligere træf, og da komponisten Lars Søgaard kom under vejrs med, at stykket er på repertoiret igen, fik han hurtigt ryddet kalenderen for at kunne komme og dirigere værket endnu engang.

Der er fri entre til koncerten.

Mest sete på tvsyd.dk