57-årig kvinde omkommet i brand

En brand i en ejendom på Erlevvej i Haderslev har mandag kostet en kvinde livet.

Brandvæsnet kæmpede forgæves mod flammerne, og kvindens lejlighed blev fuldstændig udbrændt.

Det er endnu for tidligt at sige noget om brandårsagen, fortæller vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Der skal foretages en del tekniske undersøgelser, så vi har tidligst et bud på brandsårsagen i løbet af tirsdagen, siger vagtchefen. 

Den omkomne er en 57-årig kvinde.