87-årig mand fundet i god behold efter eftersøgning

Syd- og Sønderjyllands Politi satte onsdag en større eftersøgning i gang i Vojens efter en 87-årig mand, der ikke var blevet set siden tirsdag. Torsdag er han fundet i god behold.

Artiklen er opdateret med oplysningen om, at eftersøgningen stadig er i gang torsdag morgen og fortsætter i løbet af dagen. 

Artiklen er opdateret torsdag eftermiddag med oplysningen om, at 87-årige Ib er fundet i god behold. 

Den 87-årige mand, som politiet oplyser hedder Ib, blev efterlyst onsdag lige over middag, da en hjemmehjælper ikke kunne finde manden, der bor alene i en lejlighed på Vestervang i Vojens.

Onsdag aften var en større politistyrke med hunde fortsat i gang med at lede efter den 87-årige Ib, der vurderes som svagelig og muligvis har mistet orienteringen.

Den savnede 87-årige mand er formentlig iført mørkeblå jakke og bordeaux farvede bukser.
Den savnede 87-årige mand er formentlig iført mørkeblå jakke og bordeaux farvede bukser.

- Ingen har set Ib siden tirsdag. Vi formoder, at han er gået en tur og måske ikke har kunnet finde hjem. Han kan have søgt ind i ly for natten og kulde, så jeg opfordrer til at borgerne i Vojens ser efter Ib i garager, carporte, udhuse og lignende steder, siger vagtchef Claus Skovgaard, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 87-årige mand er formentlig iført mørkeblå jakke og bordeaux farvede bukser.

Torsdag morgen oplyser politiet, at nattens eftersøgning ikke har ført til, at manden er blevet fundet. Eftersøgningen fortsætter i løbet af torsdagen med hundepatruljer og helikopter i området. 

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser torsdag eftermiddag, at 87-årige Ib er fundet i god behold. Han er kold, men har det efter omstændighederne godt. Det oplyser politiet på Twitter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.