Ambulance påkørt under udrykning

En ambulance blev mandag morgen ramt af en personbil på Omkørselsvejen i Haderslev. To ambulancer krydsede vejen, da den ene blev påkørt

Der skete materielle skader, da en ambulance under udrykning mandag morgen klokken 8.53 blev ramt i krydset ved Omkørselsvejen og Bredgade i Haderslev.

KLIK og se mere tv på localeyes.dk

De to reddere, der befandt sig i ambulancen, kom ikke til skade, mens de to personer, der befandt sig i personbilen, havde lettere skader og blev kørt til undersøgelse på sygehuset. Der var ingen patient i ambulancen.