Anderledes julegudstjeneste i Haderslev

Kirke laver gudstjeneste for familier.

Mange går forgæves til julegudstjenesterne, fordi kirkerne er fyldte.
Således også i Sct. Severin Kirke i Haderslev - selvom kirken afholder tre gudstjenester den 24. december.

Nu vil kirken lave en ekstra julegudstjeneste for børnefamilier.
- Vi vil dramatisere jule-evangeliet for familierne, mens børnekoret synger Sigurd Barrets nye julesang "Sikke dog et glædeligt budskab", fortæller organist Astrid J. Thomsen.

2 piger fra børnekoret spiller henholdsvis præ- og postludium på violin og bratsch.