Biavlere med succes

På fire år er antallet af biavlere steget kraftigt. Det skyldes ikke mindst de mange arrangementer, hvor biavlere viser bistader frem for publikum.

Søndag havde biavler Christian Petersen publikum på i Haderslev Dyrehave, da han skulle slynge og smage den første honning.

Han arbejder sammen med Naturstyrelsen om at fortælle danskerne, at vi ikke kan undvære bierne. For hvis vi ikke har bierne til at bestøve blomsterne, så forsvinder de fleste af vore frugter.

- De vilde bierne er ved at være udryddet. Men på den anden side bliver der flere avlsbier rundt omkring hos biavlerne, og det kompenserer for nogle af
de bier, der er gået tabt, forklarede biavler Christian Petersen de mange fremmødte.

50.000 bier

Der er omkring 50.000 bier i et stade. De er kommet sent i gang i år med at samle honning ind, men søndag blev den første honning slynget og smagt, og det fik stort set alle gæsterne i Haderslev Dyrehave mulighed for at være være med i.

Det er arrangemeneter som dette, der er med til at øge interessen for at blive bi-avler.

På fire år er antallet af bi-avlere i Danmark steget fra omkring 3600 til 4300 og medlemmerne strømmer stadig til. Det er ikke mindst i byerne, at der er blevet flere avlere.

Hvis vi får godt sommervejr, skal der i år høstes to gange til.