Cykelhandler: Jeg blev fuldstændig lamslået

Indehaveren af cykelforretning der blev ramt af trailer, er lykkelig for ingen kom til skade.

Det var noget af et syn der mødte cykelhandler Jesper Nielsen, da han i går aftes for første gang så skaderne på sin cykelforretning på Sønderbro i Haderslev.

Store dele af hjørnegavlen var styrtet ned og butikken den var fuld af murbrokker.

Den løsslupne trailer har forårsaget store ødelæggelser på ejendommen og Jesper Nielsen vurderer, at omkring 20 ny cykler er fuldstændig ødelagte, mens mange cykler er ridsede og skrammede.

-Heldigvis skete der kun materielle skader, jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis der havde været kunder i butikken, siger Jesper Nielsen til TV SYD.

Jesper Nielsen oplyser, at ejendommen er blevet sikret og cykelhandleren holder i dag åbent, så godt han nu kan.