Døds-ulykke

En mand mistede i nat livet i en trafikulykke ved Vojens, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til JV.dk.

Ulykken skete på Gelsåvej ved Over Jerstal, der ligger ved Vojens, og det var en forbipasserende taxachauffør, som klokken 04.25 slog alarm, skriver JV.dk.

Ifølge vagtchefen på politiets vagtcentral i Esbjerg, var manden død da politiet og en ambulance nåede frem.

- Den dræbte er en 34-årig mand fra lokalområdet, siger vagtchef ved Syd-og Sønderjyllands Politi, Michael Knudsen, til jv.dk.

De nærmere omstændigheder omkring ulykken er endnu ikke klarlagt.
- Han er formentlig skredet ud i rabatten, siger vagtchef Michael Knudsen til jv.dk.