Dykkerformand forstår ikke drukneulykke

Den 47-årige dykker der druknede søndag formiddag ved Sønderballe strand var en af de mest rutinerede i dykkerklubben.

Sammen med tre andre dykkere var han sent søndag formiddag taget ud for at dykke. Han havde i sin beholdning luft nok til 40 minutter, men han kom ikke op til overfladen igen.

- Det er fuldstændig uforståeligt for os. Alle regler er overholdt, hans udstyr var i orden. Det samme var hans fysik. Derudover var han nok en af vores mest erfarende dykker, siger Peter Henningsen, formand for dykkerklubben Blæksprutten ? Rødding Sportsdykkerklub til Jydske Vestkysten.

De fire dykkere var gået ud sammen i par, to og to. Det ene par bliver væk fra hinanden og derefter kan de andre dykkere ikke finde den 47 årige mand. Det er først, da redningsdykkere fra brandvæsnet i Flensborg går i vandet, at manden bliver fundet, men på det tidspunkt er det for sent.

Den 47 åriges dykkerudstyr er sendt til undersøgelse hos Hærens Dykkerskole, mens en obduktion, sandsynligvis i dag, bringe politiets efterforskere tættere på at fastslå dødsårsagen.