En øjebæ er blevet smuk plet

Fem borgere i Fole ved Gram gik for to år siden sammen om at købe en forfalden ejendom i byen. Den er nu revet ned - og ved fælles hjælp har borgerne skabt en lille oase.

Det nye grønne område skal indvies på onsdag. Her afsløres også, hvilket navn de har valgt.

De fem borgere er Børge Nielsen, Hans-Henrik Carstensen, Henry Jensen, Carsten Jensen og Karsten Bock, købte ejendommen Hygumvej 9 på tvangsauktion. Prisen var en krone.

Fri afbenyttelse

- Huset, der kaldes Lille Lises Hus, var helt faldefærdigt og intet kønt syn for os Foleborgere, forklarer Eva Bock. Efter vi havde købt huset, fik vi, med stor hjælp af Sune Kristensen, en aftale med kommunen om at de købte huset af os og sørgede for nedrivning.

Efterfølgende har borgerne sået græs og lagt fliser. Borgerne har lovet kommune, at de vil holde grunden pæn - og den skal være til fri afbenyttelse for alle.