Esbjerg og Sønderjyske klar til hårde kampe på Sjælland

Esbjerg skal møde Brøndby og Sønderjyske skal en tur i parken i morgen i denne runde af superligaen. Det ser ud til at blive hårde kampe for begge mandskaber.

Forårets to bedste hold mødes søndag, når Brøndby IF tager i mod Esbjerg fB, i det der på forhånd er udråbt til rundens kamp. Esbjerg har i foråret vundet fire kampe og spillet to uafgjort. Men derfor venter der ifølge Esbjergtræneren ikke en nem kamp på Brøndby Stadion.

- Brøndby på hjemmebane er et ekstremt aggressivt spillende hold, der satser på at skræmme modstanderne. Vi skal være i stand til at håndtere presset det første kvarter og turde spille, når vi har bolden. Trykket vil være på et niveau, vi ikke tidligere har været ude for i dette forår, og opgaven mod Brøndby er den hidtil største i år. Det bliver spændende at se, hvor langt vi er nået med holdet, siger EfB?s cheftræner, Niels Frederiksen.

Det er ikke kun på Vestegenen, at der bliver tryk på i morgen. Også i det centrale København forventes der intensitet, når Sønderjyske klokken 17 løber ind i løvernes hule til kamp mod FCK.

FCK har fået en ræderlig start på foråret, og selvom Sønderjyske ikke selv har haft et pragtforår, har de alligevel formået at høste to point mere end løverne. FCK kommer med et friskt nederlag i bagagen, som de må forventes at ville revanchere, og det sammenholdt med, at Sønderjyske ikke har fået en sejr i 23 superligakampe mod FCK, gør, at det bestemt ikke ser nemt ud for de lyseblå.

I Sport i Syd, der sendes fra 19?45, kommer vi med seneste nyt fra de to kampe

 

 

Esbjerg fBs trup til kampen mod Brøndby 

30. Martin Dúbravka
16. Jeppe Højbjerg
2. Kian Hansen
3. Peter Ankersen
4. Davidson Drobo-Ampem
5. Martin Bergvold
6. Magnus Lekven
7. Mikkel Vestergaard
8. Jeppe Andersen
9. Mick van Buren
11. Mushaga Bakenga
15. Ryan Johnson Laursen
17. Casper Nielsen
19. Jakob Ankersen
20. Hans Henrik Andreasen
21. Jerry Lucena
23. Jonas Knudsen
25. Michael Jakobsen
31. Jesper Rasmussen

Sønderjyskes trup mod FCK 

1. Marin Skender
28. Jens Rinke
24. Andreas Oggesen
8. Henrik Hansen
25. Kenan Hajdarevic
10. Nicolaj Madsen
11. Johan Absalonsen
23. Silas Songani
21. Mikael Uhre
7. Daniel Christensen
26. Pierre Kanstrup
5. Niels Lodberg
9. Tommy Bechmann
19. Rubin Okotie
2. Daniel Jensen
18. Adama Guira
4. Hallgrimur Jonasson
29. Morten Beck
20. Bjørn Paulsen