Fængsel for misbrug af datter

En 60-årig mand fra Haderslev dømt for at bruge retarderet steddatter seksuelt.

JyskeVestkysten oplyser, at Retten i Sønderborg dømte manden, fordi han udnyttede steddatterens handicap til at skaffe sig samleje eller anden kønslig omgang.

Han blev dømt til otte måneders fængsel for flere tilfælde af seksuelt misbrug af den 15-16-årige retarderede steddatter. Pigen svarer mentalt til en otte-ni-årig.

Stedfaderen blev blandt andet dømt for at have udnyttet pigens retardering til at skaffe sig samleje og anden kønslig omgang, skriver JydskeVestkysten. Stedfaderen nægtede sig skyldig og ankede dommen.