Oversigt

Fem anholdt og slæbt i fogedretten

Fem personer i Haderslev-området blev i sidste uge anholdt, fordi de ikke var mødt op i fogedretten.

Syd- og Sønderjyllands Politi henstiller til, at de berørte borgere selv møder op i fogedretten, så de ikke risikerer at blive anholdt.

- Det er ikke for at genere borgerne, men absolut sidste mulighed for at få afgjort sagerne, at vi kører ud og henter borgerne, fortæller Dennis Holst, politikommissær hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Borgerne med uafsluttede fogedsager kan risikere at blive opsøgt af ordensmagten på alle tider af døgnet.

- Det kan også ske om natten, hvis vi ikke har kunnet få fat i vedkommende på anden måde, tilføjer han.