TV der bevæger dig

Firmaer kan hente penge til vækst

Nu har Vækstfonden fået en afdeling i Vojens. Den er et led i regeringens plan om at få gang i udviklingen i udkants-Danmark.

00:39

Et silkebånd blev klippet, og så var det vækstkontor åbnet.

1 af 2

Mange virksomheder kan have brug for en indsprøjtning af kapital, hvis de vil vokse. Nu har de fået et sted at gå hen. Afdelingen i Vojens skal være kontor for hele den vestlige del af det sydlige Jylland.

Nye arbejdspladser

Direktør Christian Motzfeldt fra Vækstfonden siger, at det ny kontor i Vojens kan være med til at sætte flere hundrede arbejdspladser i gang. Han siger, at det ikke blot kan lade sig gøre at hente penge. Der skal være en fornuftig og anerkendt plan for udviklingen. Men hvis der er sådan en, så er Vækstfonden lydhør.

Christian Motzfeldt siger, at finanskrisen har gjort det svært for mindre virksomheder at finansiere deres vækst, men nu har regeringen stillet en assistance i udsigt, og det bliver muligt at hjælpe omkring 100 virksomheder om året, og det kan give op til tusinden nye arbejdspladser.