500 præster, menighedsrådsmedlemmer og funktionærer mødtes lørdag for at rette ryggen og fortælle hinanden at folkekirken er en succes - trods faldende medlemstal.
Hver femte dansker står i dag udenfor folkekirken - og det er flere end nogensinde i nyere tid.
Nogle melder sig ud for at spare kirkeskatten, men der er også mange, der melder sig ud fordi kirken og præsterne indtager synspunkter, som mange har svært ved at forlige sig med.
Det kan være i forhold til indvandrer- og flygtningepolitikken - vielse af fraskilte eller homoseksuelle - tavshedspligten kontra indberetning om overgreb mod børn.
Kirkens status som statskirke, betyder - mener nogle præster - at folkekirken bliver statens lydige lænkehund.
Andre igen mener, at præster bør rette ind efter folketingets flertal - de er tjenestemænd og lønnet af staten, og har derfor ikke nogen særlig ret til at udtale sig som præster om kontroversielle samfundsforhold.
Debatten om løsrivelse fra staten er ifølge Niels Henrik Arendt ikke aktuel lige nu - der er flere plusser end minusser ved at være knyttet til staten, siger han.
- Det koster selvfølgelig på friheden, men så længe vi kan kæfte op som vi vil, er jeg tilhænger af den ordning vi har. I det øjeblik vi føler at tilknytningen til staten som en ulidelig tvang, vil jeg imidlertid kæmpe med arme og ben for en ny ordning, siger Niels Henrik Arendt til TV SYD.
Læs her om indmeldelser og udmeldelser i de enkelte stifter.
