For 40 år siden landede amerikanske militærstøvler i Skrydstrup - nu kommer de igen
Med dagens nye forsvarsaftale mellem Danmark og USA bliver amerikanske soldater en del af bybilledet i Vojens og omegn om et års tid.
- Det er usædvanligt, sådan lyder det fra forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen, der har 41 års erfaring fra forsvaret – mere end 30 af dem fra Flyvevåbnet.
Det usædvanlige er, at Danmark med det nye forsvarssamarbejde med USA vil tillade amerikanske soldater og materiel på flyvestationerne i Karup, Aalborg og Skrydstrup.
- Det er ikke set siden den kolde krig. Her var omkring 200 amerikanske soldater hvert efterår til øvelse på Skrydstrup, fortæller Hans Peter Michaelsen.
Amerikanske soldater i bybilledet
Selvom han i dag er bosiddende i Stevns, er han født og opvokset i Sommersted og har aftjent sin værnepligt på Skrydstrup.
Han er derfor opvokset med jetjagerne i baghaven og husker tiden, hvor amerikanske soldater også huserede i lokalområdet.
Aftaler med andre lande:
- Aftalen med Danmark omfatter ikke Grønland eller Færøerne.
- Mandag indgik Finland en aftale med USA om at få adgang til 15 militære baser i Finland, der i 1939-40 afværgede et angreb fra Rusland, som landet grænser op til.
- I december indgik Sverige en lignende aftale, og Norge har allerede en fra 2021.
- De baltiske lande, Polen, Tjekkiet og Ungarn har også lignende aftaler med USA.
- Finland er medlem af forsvarsalliancen Nato, mens Tyrkiet fortsat mangler at godkende, at Sverige kan blive medlem.
- Norge skal godkende det, hvis USA ønsker at medbringe atomvåben. Sverige har ikke en lignende klausul- .
Et klogt træk
Han har tidligere arbejdet som militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet og formidler nu uafhængigt viden for den nye sikkerhedspolitiske situation i Europa og Danmarks rolle som adgangsvejen til Østersøen.
Men mener han, at den nye aftale er et klogt træk af Danmark?
- Ja, helt bestemt. Danmark har militært en nøgleposition i forhold til ind- og udsejling af Østersøen, om vi vil det eller ej. Vi kan ikke gemme os. Så det er bedre at tage højde for det og så have en storebror, der kan hjælpe os, siger han.
Det gælder ikke mindst, da Danmark har sovet i timen med oprustningen af det danske forsvar.
- Vi er godt nok i gang med at opruste, men vi er kommet alt for sent i gang, siger han.
Han mener dog, at forsvarsaftalen i første omgang er indført for at give USA adgang til at hjælpe de baltiske lande.
- At placerer materiel og soldater i de baltiske lande vil sende et forkert signal og være en trussel mod Rusland. Danmark ligger lidt i baggrunden og er en mellemstation for at hjælpe de baltiske lande, forklarer han.
Det bekræfter Mette Frederiksen på dagens pressemøde om de amerikanske soldaters adgang til dansk jord.
- På den måde styrker vi USA's adgang til Europa til Østersøen, og det bidrager til Natos kollektive forsvar i Europa. Det er en kerneopgave både for Nato og for Danmark, sagde hun.
Stadig samarbejde om Esbjerg Havn
Foruden flyvestationerne er amerikanerne interesseret i havnen i Esbjerg, hvor de samlet kan udskibe personel, køretøjer og våben til resten af Europa.
Det er knap to år siden, at statsministeren annoncerede forhandlingerne om et samarbejde, hvilket var to uger før Ruslands krig mod Ukraine.
Dengang afviste statsministeren, at atomvåben kunne opbevares på dansk jord, eller at der skulle oprettes nye kaserner. Det gælder også klyngevåben og landminer.
Det bekræfter forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på dagens pressemøde, hvor han understreger, at dansk suverænitet gælder de tre steder.
- På de områder vil amerikanerne udstationere amerikanske soldater, personel og udstyr. Det er vigtigt at understrege, at alle aktiviteter skal ske i koordination med det danske forsvar, siger han.
Det er en uopsigelig aftale de første ti år, hvorefter den kan opsiges med et års varsel. Forsvarsministeren regner med, at aftalen vil tage et år at få igennem Folketinget, hvor der ventes et stort flertal.
