Oversigt

Forsvarsordfører: - Danske kampfly til Ukraine

Danmark modtager snart nye kampfly af typen F-35, og derfor kan vi sagtens gå i gang med at lave en plan for, hvordan de snart udfasede F-16-kampfly kan blive en del af Ukraines forsvar.

Det mener Carsten Bach, der er forsvarsordfører for Liberal Aliance.

- Det er Ukraine, der ved, hvad der er brug for, og de efterspørger kampfly, og det mener jeg bestemt, at vi skal lytte til her i Vesten og gøre alt, hvad vi kan for at levere det, siger han om de danske kampfly med base på Flyvestation Skrydstrup.

Sammen med de konservative og Dansk Folkeparti mener partiet, at Danmark skal følge trop med Polen og sende kampfly til Ukraine.

Danmarks regering overvejer sagen, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag.