Gammel båd bjærget

Museum Sønderjylland bjærgede onsdag en meget gammel båd op af Gram Å.

Båden blev fundet af en lystfisker for en måned siden, og onsdag skulle den så op.

Efter en smule besvær kom båden op i et stykke, og den skal nu konserveres i Gram.

Båden er hugget ud af en træstamme og kan være omkring 1.000 år.

Noget tyder dog på, at fundet i Gram Å er yngre, men det ved museumsfolkene først senere.