TV der bevæger dig

Gravide kan igen føde i Haderslev

Haderslev Sygehus åbner igen for, at nye borgere kan komme til verden fra 1. november. Lægemangel førte til, at sygehuset lukkede for fødsler 1. august.

00:24

Foto: colourbox.com

1 af 2

Sygehus Sønderjylland har ansat overlæge Carl Næsbøl som speciallæge på fødeafdelingen, så den kan genåbne.

I perioden frem til 1. november er fødende i Haderslev henvist til fødeafdelingen i Sønderborg eller Kolding.

Efterfødselssamtaler kan stadig foregå i Haderslev Jordemodercenter mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og lørdag.

Gynækologiske operationer, som hidtil er blevet udført i Haderslev, komme til at foregå på fødeafdelingen i Sønderborg.

Region Syddanmark flytter fødeafdelingen i Haderslev til det nye familiehus på sygehuset i Aabenraa i foråret 2014.

På det tidspunkt samles alle sønderjyske fødsler i Aabenraa.

Sygehuset i Haderslev nedlægges. Bygningerne er sat til salg.