Gudstjeneste optages fredag og sendes i julen

Skolebørnene fra Nustrup Skole får en fremtrædende rolle, når de fredag mødes til juleafslutning i Nustrup Kirke. TV SYD+ sender gudstjenesten i julen.

Skolebørnene fra Nustrup Skole får en fremtrædende rolle, når de fredag mødes til juleafslutning i Nustrup Kirke.

Det er nemlig skoleelever fra den nærliggende skole, der sammen med kirketjener Jens Peter Gram får lov at hejse adventskransen ned fra loftet og tænde de fire lys og sammen synge ”Vi hænger op en adventskrans”. Det er også elever fra Nustrup Skole, der læser juleevangeliet højt og står for  indgangsbønnen og udgangsbønnen.

Den korte prædiken er dog lagt i hænderne på sognepræst Christian Munch.

På programmet står – naturligvis – også børnenes julesalme nr. 1 ”Et barn er født i Betlehem”.

Julegudstjenesten fra Nustrup Kirke kan ses på TV SYD+  flere gange mellem jul og nytår:

Mandag den 21. december kl. 19.55

Tirsdag den 22. december kl. 19.00

Torsdag den 24. december kl. 18.00

Fredag den 25. decenmber kl. 17.00