I årevis har den ottehundrede år gamle kirke kæmpet med et tag, der trænger til en udskiftning. Nu er pengene så endelig fundet så kirken, der også hedder Vor Frue kirke, kan blive renoveret.
Det utætte tag har længe givet kirkens personale store udfordringer. Især når det blæser, har der været skader på domkirken og på de omkringliggende huse, der er blevet ramt af flyvske tagsten.