Harmonikasammenstød skaber 12 kilometer kø på motorvejen

Fem biler har været impliceret i et uheld på motorvej E45 mellem Vojens og Haderslev. . Poltiet opfordrer til at finde andre ruter.

Et større trafikuheld på motorvej E45 giver lørdag eftermiddag ekstra rejsetid i nordgående retning. Uheldet er sket mellem frakørsel 68 Vojens og frakørsel 67 Haderslev Nord.

Ingen er kommet alvorligt til skade, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet forventer at der er ryddet op omkring kl. 14.45.

Flere andre steder på motorvejene i området er der langsomgående trafik, fordi der er rigtig mange biler på vejene.

Derfor kør forsigtigt.