Heller ikke Sønderjyske-sejr i 30. forsøg mod FC København

Sønderjyske tabte 1-0 i Parken til FC København, som dermed ikke har tabt til sønderjyderne i 30 kampe.

Selvom FC Københavns spil  ikke var overbevisende, så var det alligevel nok til at sikre en smal sejr på 1-0 over Sønderjyske, der efter 30 forsøg fortsat er uden sejre mod københavnerne i superligaen.

Sønderjyske havde bolden i FC Københavns net, men det blev korrekt annulleret, da en Sønderjyske-angriber forinden begik frispark mod FCK-målmanden.

Sønderjyske indtager nu 3.-pladsen med 39 points. Det samme har AaB på 2.-pladsen, mens FC København har 48 points og ligger dermed lunt i forhold til at sikre sig det danske mesterskab, mens Sønderjyske må kæmpe med AaB , Brøndby, FC Midtjylland og OB om sølv og bronze.