TV der bevæger dig

Hinduer vil bygge tempel i Sønderjylland

Hindu forening vil købe nedlagt skole i Skrydstrup ved Vojens og bruge den til tempel og kulturcenter.

Skole bliver måske til tempel Foto: Photographer: Dmitry Rukhlenko

Hvis det lykkes at få en aftale med Haderslev Kommune så vil lokale hinduer gerne købe en del af den nedlagte skole. Det skriver JydskeVestkysten i dag.

Det er Danmark Hindu Kultur Forening, der forhandler med kommunen om at overtage bygningen og bruge den som et fremtidigt mødested.

Der bor omkring 15 tamilske familier i området og de fleste af dem er i dag nødsaget til at køre til Herning for at mødes i et tempel.

Talsmand Eswari Ariyanayagam fortæller, at hvis foreningen overtager skolen, så vil de i første omgang ikke ombygge stedet væsentligt.

Haderslev Kommune behandler sagen på økonomiudvalgsmødet på tirsdag.

I Danmark bor der omkring 17.000 hinduer. Det fleste af dem er tamiler.

Mere kultur