Højesteret: Uddeling af "asylspray" var ikke racisme

Tre mænd overtrådte ikke den såkaldte racismeparagraf, da de i 2016 delte spraydåser med politisk budskab ud.

De blev dømt i byretten, og de blev dømt i landsretten. Men i Højesteret er tre mænd blevet frifundet for at have gjort sig skyldige i racisme, da de i 2016 gik på gaden og blandt andet uddelte spraydåser med mærkatet "asylspray" påsat.

Højesteret har afgjort sagen onsdag, og selv om Højesteret er enig i, at ytringerne "var udtryk for forhånelse eller nedværdigelse", var der ikke tale om en overtrædelse af straffelovens paragraf 266 b om forhånende omtale af forskellige grupper - også kaldet racismeparagraffen.

Derfor er de tre mænd blevet frifundet.

I både byretten og landsretten blev mændene dømt for racisme. Dommerne i sagen ved Højesteret var dog stærkt splittede. To ud af fem dommere stemte for at dømme de tre mænd for racisme, mens de sidste tre stemte for frifindelse. Da flertallet vinder, bliver mændene altså frifundet.

Kernen i, hvorvidt de tre mænd kunne dømmes for racisme, ligger i paragraffens ordlyd (se faktaboks nederst).

For at blive dømt efter racismeparagraffen skal en gruppe forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Men ifølge dommen var ytringerne på spraydåserne eller pamfletterne rettet mod persongruppen "ikke-vestlige migranter" og "asylansøgere", og disse grupper er ikke afgrænset af en bestemt race, hudfarve eller lignende.

Partistifter ankede ikke dom 

Det var som del af det indvandrerkritiske Danskernes Parti, at mændene i 2016 delte spray ud på gaden i Haderslev til tilfældige forbipasserende.

De tre delte sprayen ud sammen med Daniel Stokholm, stifteren af Danskernes Parti.

Han blev ligesom de andre idømt 15 dagbøder á 500 kroner i byretten. Daniel Stokholm blev desuden idømt 30 dages betinget fængsel, som altså i udgangspunktet ikke skal afsones, og han ankede ikke dommen.

I en time delte Stokholm og de andre hårlak ud med politiske budskaber og fortalte, at partiet mente, at migranter skabte sikkerhedsproblemer i Danmark, og at de burde udvises. Desuden ville de have lovliggjort peberspray.

- Vil du være tryg uden spray? Migranterne, der er kommet til Danmark under dække af at være "flygtninge", har forulempet danske piger og skabt utryghed, stod der på klistermærker sat på de mange sprayer.

Straffelovens § 266 b - racismeparagraffen

Ordlyden i straffelovens § 266 b er:


- Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil to år.

Ved straffens udmåling skal det ifølge straffelovens § 266 b stk. 2 betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

- Straffen er bøde eller fængsel indtil to år.


  • Bestemmelsen blev en del af straffeloven efter vedtagelsen af et lovforslag, der blev fremsat i Folketinget i folketingsåret 1938-1939.
  • Ordlyden i lovforslaget var dengang:


- Den, der ved Udspredelse af falske Rygter eller Beskyldninger forfølger eller ophidser til Had mod en Gruppe af den danske Befolkning paa Grund af dens Tro, Afstamning eller Kald, straffes med Hæfte eller under formildende Omstændigheder med Bøde.


- Er Rygterne eller Beskyldningerne fremsat i trykt Skrift eller paa anden Maade, hvorved de er naaet ud til en større Kreds, er Straffen Hæfte eller under skærpende Omstændigheder Fængsel indtil 1 Aar.


Formålet med bestemmelsen var at beskytte de danske jøder på et tidspunkt, hvor antisemitisme i stigende grad prægede det tyske samfund.


Således blev motivationen for lovforslaget i Rigsdagstidende 1938-39 blandt andet beskrevet som "de i den nyeste Tid opdukkede Foreteelser som Forfølgelser af Racer, Troessamfund m.v.”.


  • Bestemmelsen er blevet justeret flere gange siden - blandt andet i 1971 i forbindelse med ratificeringen af en FN-konvention fra 1965 om afskaffelse af alle former for racediskrimination.
  • Straffelovens § 266 b har i sin nuværende form gentagne gange været mål for debat. Mens fortalere for bestemmelsen mener, at den er et nødvendigt værn mod nedværdigende, diskriminerende ytringer, mener kritikere, at paragraffen er i strid med den grundlovssikrede ret til at ytre sig.
  • Selv om paragraffen omtales som "racismeparagraffen", kan man blive dømt efter den uden at have udtalt sig egentligt racistisk, idet den ikke kun omhandler ytringer vedrørende etnicitet.



Kilder: Retsinformation.dk, Straffelovrådets betænkning om straffastsættelse og strafferammer (betænkning nr. 1424), anklageskriftet mod Rasmus Paludan (Københavns Vestegns Politi), Ritzau