Hun har verdens mindste museum

En gammel transformerstation, der bare skulle rives ned, er blevet til verdens mindste museum på Øster Skovvej i Haderslev.

Engang stod de overalt i landskabet. Men i dag er dette stykke kulturhistorie erstattet af jord-ledninger og små elskabe. 

Fire kvadratmeter

Men Sarah Hachmann, selvbestaltet "museumsinspektør" fra Haderslev, vil bevare mindet om transoformer stationen. Derfor er fire kvadratmeter i et gammelt tårn blevet indrettet som museum.

- Det er jo et arkitektonisk kunstværk, synes jeg, siger hun til TV SYD.

Købte tårn i baghaven

Sarah Hachmann købte det gamle tårn, som de selv havde i baghaven.

Og alt, hvad der findes i det, har hun skaffet. Montrene har hun såmænd ønsket sig i gave.

- Det var bare min bedste fødselsdagsgave.
Så nu glæder hun sig til at invitere forbipasserende ind på sit improviseret - og helt gratis - museum. Museet åbner 3. april - og så er det ellers åbent døgnet rundt - hele året.