I dag kunne IC4-toget bremse

DSB gennemførte i eftermiddag en bremsetest med det IC4-tog, som for nyligt kørte forbi et stopsignal. Testen blev gennemført på strækningen Vojens - Rødekro. Og i dag kunne toget godt bremse.

De skandaleombruste IC4-tog blev for tre uger siden taget ud af drift på grund af bremseproblemerne.

Under testkørslen var toget fyldt med computere, som overvåger alt, hvad der sker, når toget bremser. Det er nødvendigt, fordi det ikke er lykkedes at finde fejlen på værkstedet.

Ved testen bliver toget nødbremset fra tophastigheden på 180 kilometer i timen. Toget skal stoppe inden for 950 meter.

Og det lykkedes. Men selvom toget bremsede inden for grænsen, kommer IC4-togene alligevel ikke på skinnerne foreløbig. Der skal flere test til. Og i mellemtiden på de rejsende så nøjes med de gamle bumletog...

Testkørslerne fortsætter hele weekenden på den sønderjyske strækning.