Ild i halm-lade på Hoptrup-egnen

Igen en brand, der måske er påsat. Teknikerne skal finde ud af, om der igen er en brandstifter på spil.

Branden begyndte i onsdag ved 22.45 tiden på en gård på Kærmindevej i Marstrup. Der ligger så megen halm i laden, at det ikke umiddelbart er muligt at slukke ilden, og derfor er der nu en kontrolleret nedbrænding, som det hedder i fagsproget.

Halmen får lov til at brænde, og der er nogen, der holder øje med, at ilden ikke breder sig.

I Hoptrup og Marstrup var der i marts flere brande i halm-lader. Politiet mener, de var påsat, og det er måske også tilfældet med branden fra i aftes.